apidan-systemet er et biavlssystem der primært er udviklet for at kunne udvinde et 100% natur – og kvalitetsprodukt, som det ikke er muligt ved traditionel slyngning af honningtavlerne.. Problemerne ved slyngning er mangesidede med bl.a. trådning af rammer – indstøbning af vokstavler – skrælning af den udbyggede honningtavle, samt flere deponeringer af denne inden slyngningen, samt 4 til 5 håndteringer af tavlen under slyngningen. Det største problem ved slyngning er dog, at det ikke er muligt, at slynge mere end en lille procentdel (max. 2 %) , af de af bierne indsamlede fermenterede pollenkorn, ud af honningtavlen. For at imødekomme disse problemer er der udviklet en apidan-honningpresse. Et andet stort problem er at få siet urenheder fra den nyslynget honning. Dette er et meget tids – og arbejdskrævende stykke arbejde, for den biavler der har mere end 100 kg. Honning. Derfor er alle tidligere sisystemer udviklet sådan, at der kan tilsluttes en varmekilde til at opvarme honningen, sådan at denne bliver mere tyndtflydende, og derved lettere vil kunne passere filteret. Opvarmning af honning medfører, at mange af de enzymer, som bierne har tilført honning og pollen, destrueres. For at opretholde det naturlige indhold af enzymer, samt for at ilte honningen mindst muligt er der udviklet et apidan-si/filtersystem